TANDLÆGESKRÆK

TANDLÆGESKRÆK

Vi har jævnligt folk der kommer til klinikken hunderæde og går herfra grinende. Andre skal igennem et længere forløb for at kunne overvinde sin skræk, og enkelte må leve med kun at opnå et lavere niveau af angst. Men jeg har aldrig mødt en jeg ikke kunne hjælpe.
Det starter med et besøg hvor vi kun kigger på tænderne, oftest står det slet ikke så slemt til som folk går og tror. Derfra laves en plan om videre behandling og der tales om hvilke elementer der gør én særlig angst, samt hvad vi kan gøre for at gøre det bedre.
Jeg har taget kurser i akupunktur og hypnose og bruger disse principper i al min behandling. Jeg laver ikke selve akupunkturbehandlingen, men udnytter den viden det giver om smertebaner og smerteoplevelse. Hypnose bruges ved behov som afslapningsteknikker, eller kan tilvælges som egentlig hypnose.
Det er i dag muligt at bedøve tænderne så man ikke kan mærke det. Nogle vil desuden have brug for en afslappende pille, for at gøre det helt smertefrit.
Fuld narkose er også muligt men sjældent nødvendigt.

tandskraek